
Oplæg mv.
Jeg tilrettelægger udviklingsforløb i et tæt samarbejde med jer, hvor vi tager udgangspunkt i, hvad der fylder hos jer, og hvad I præcis har brug for af støtte for at kunne skabe den forandring, som I ønsker.
Jeg er specialist i at balancere hensynet til den enkelte med hensynet til helheden/organisationen. Målet er at skabe basis for varig forandring, transformation, hvor I oplever større succes med at tackle de udfordringer, der opstår, og hvor de forbedringer I skaber, også får effekt på de mennesker I er der for.
Jeg vil følge implementeringsfasen tæt, så vi sammen sikrer, at de tiltag, der iværksættes, også bliver omsat til nye handlinger i hverdagen. Vi sætter mål for, hvad I gerne vil opnå på kort, mellemlangt og langt sigt, hvor de handlinger, der skal til for at opnå målene, også formuleres klart. Og så måler vi selvfølgelig på, om vi kommer tættere på målene, eller om der er behov for justeringer.
I vil opleve, at alle begynder at tage det ansvar på sig, som situationen kræver, og den fælles retning fremstår mere klart. “Vi-følelsen” styrkes og I mærker, at I har hinandens ryg. I får redskaber, som er nemme at bruge, så I ved, hvad I skal gøre, når I er udfordrede. I kommer til at trives bedre, føle at I hører til, og at I går til opgaverne med mere lethed og energi.
Det kaldes “psykologisk tryghed i praksis”, og det, jeg gør, er, at støtte jer i nye konkrete handlinger, som alle kan lære. Det betyder, at I bliver bedre til at bruge hinanden hensigtsmæssigt, når I skal navigere i modsatrettede krav, tidspres eller når I pludselig står i en situation, som følelsesmæssigt påvirker jer meget.
På nogle arbejdspladser kan der herske forvirring i perioder, fx i forbindelse med lederskift eller ved stor udskiftning af personale eller mange nye borgere. Det kan øge risikoen for, at flere af de tilbageværende ansatte kan begynde at opleve ”omsorgstræthed” (lav på energi og svært ved at give ud som man plejer) eller tonen bliver mere hård - måske forrået - end den plejer. Det fælles fodslaw og formålet med arbejdet er måske ved at forsvinde. Her er det vigtigste at kunne bede om hjælp og støtte, og insistere på at få den, så sygefraværet og trivslen ikke når at stikke af, inden man får den negative spiral stoppet.
Hvordan skabes varig forandring &transformation?
Det vigtigste er, at I er klar til at gribe den nye viden, så den kan omsættes til handling hos jer. Hvis I har gang i mange nye ting, er det bedst at vente til, at I er klar ud fra devisen “Less is more”. Så inden noget sættes i gang, så sker følgende:
Undersøgelse af om fundamentet og forudsætningerne er på plads, til at sætte et udviklingsforløb i gang.
Hvis I er klar - så laver vi en analyse og kortlægning af, hvad der udfordrer på arbejdspladsen, og hvad I ønsker at opnå.
Når udviklingsforløbet iværksættes evaluerer vi undervejs, om vi når tættere på de mål, som vi har sat op sammen, eller vi kommer længere væk fra dem.
Oplæg mv.
Hvad er psykologisk tryghed, og hvordan udvikler vi den sammen?
Høje følelsesmæssige belastninger i jobbet - øg din egenomsorg og kvaliteten i relationsarbejdet på én gang
Hvad fremmer trivsel og arbejdsglæde - og hvad kan du selv gøre noget ved?