
Leder-supervision,
der giver mere effektivitet og værdi
Bliv superviseret som ledergruppe og øg tillid, overblik og effektiviteten
Sammen med jer skaber jeg et trygt rum, hvor I bliver klædt på til også at kunne tale mere i dybden om de ting og temaer, der fylder for jer i dagligdagen. I bliver klarere på jeres værdier og bevæggrunde for jeres handlinger. Supervisionen betyder også, at I bliver endnu mere bevidste og tydelige i jeres udmeldinger, og dermed skaber mere værdi både indadtil og udadtil.
I vil komme til at opleve et større overskud, da ansvaret vil tynge mindre efterhånden, som I får større kendskab til jer selv og hinanden. Det får også betydning for den måde, som I vælger fremadrettet at fordele jeres opgaver på, så de lander hos dem, der har nemt ved at løse dem. Regelmæssig og systematisk supervision vil skabe større værdi for jer selv og dem I er der for.
Systematisk og regelmæssig supervision
Når jeg superviserer leder- og specialistgrupper tager jeg udgangspunkt i den narrative tilgang. Det betyder, at det er jeres virkelighed og ord, der er i fokus. Undervejs vil I opnå nye indsigter, som gør, at I får et nyt perspektiv, på det I taler om.
Inden vi starter supervisionen op, taler vi om, hvad I gerne vil opnå med seancerne, og måske vælger I at få lavet en talenttest (TT38 fra Talents Unlimited), så I fra start af, har en god forståelse af, hvad I hver især har særlig nemt ved, og hvad der falder jer sværere.
Undervejs i supervisionen stopper vi måske op, og belyser et tema, hvis det giver mening for jer.
Jo højere den psykologiske tryghed er i en ledergruppe eller i en afdeling, jo nemmere er det at stå ved, at du begår fejl eller omvendt tør fortælle, når du har fundet nogle nye spændende løsninger, som kan løfte afdelingen. Du er netop tryg, fordi “kulturen” er, at de andre i teamet møder dig med åbenhed og nysgerrighed.
Supervision kan bidrage til at øge den psykologiske tryghed, medmindre der er større konflikter i gruppen, for så skal der arbejdes med dem først.
Jeg tager afsæt i nyeste viden på området, som målrettes jeres virkelighed.